... og lidt Refleksioner over en nyligt overstået TV debat
Et lille regnestykke:
Danskere i alt: 5,5 mill
Danskere på overførselsindkomst: 2 mill
Ansatte i den offentlige sektor: 800.000
Danskere under 15 år: 1,5 mill
5,5 - 2 - 0,8 - 1,5 = 1,2 mill
1,2 millioner danskere - så mange er der til at betale for hele gildet. Jeg synes det er tankevækkende at der ikke er nogen som har bragt dette faktum ind i valgkampen og jeg har tænkt lidt over hvordan det nu er det kan være da det, i min optik, næsten skriger til himlen at der er noget galt her.
Vi har, utvivlsomt, verdens bedste sociale sikkerhedsnet, og vi har også råd til at du kan forlade arbejdsmarkedet når du fylder 60. Herligt! Det betyder at de få betaler til de mange, og det er der ikke noget galt i så længe tingene hænger sammen, og det er jo netop det som den progressive beskatning/omfordeling er med til at få til at fungere.
Nu er jeg ikke ekspert udi statistik og samfundsforhold, men jeg vil tro at dette 'problem' ikke er opstået fra dag til dag. Det er ikke Lars Løkke, Anders Fogh eller Poul Nyrup som skal have skylden. Det vil sige de skal OGSÅ have skylden. Mange årtiers overbud og løfter om bedre og bedre service, og i det seneste årti mere og mere kontrol med den bedre og bedre service har resulteret i større og større omkostninger og nu er vi nået et punkt hvor det bare ikke hænger sammen mere.
Og hvorfor spiller dette ikke en større rolle i debatten? Personligt tror jeg at det handler om stemmetal. Det er MEGET sjovere at love forbedringer af dette og hint end det er virkelig at tage fat hvor det gør ondt. Måske ved de kære politikere det godt, men det er lettere at tale om 12 minutter, eller hvordan det hele ser ud i 2020, end at lave et simpelt regnestykke som viser at der er noget HELT galt, men hvis du har politiske ambitioner så kan du da ikke tillade dig at tale
2,8 millioner - over 50% - vælgere midt i mod - det er da klart. Soleklart.
Det lyder som et kampvalg i fodboldklubben med to grupperinger, men det er jo meget mere alvorligt. Det handler om at lede vores land, om ansvarlighed, om upopulære beslutninger, om ægte lederskab. Findes det hos de blå? De røde? Eller er der brug for et meget mere fundamentalt opgør med hvordan Danmark ser ud som samfund?
Personligt tror jeg på det sidste - desværre....
Risgaard Bloggen
Min private blog hvor jeg skriver om hvad der optager mig, mine oplevelser, tanker eller om ting som jeg bare synes kræver lidt mere end et kort tweet på 140 tegn...
søndag, september 11, 2011
fredag, august 26, 2011
6807 Rasmussen-dage blev det til...
...og så ser det ud til at være det.
6807 dage kommer der til at være gået fra Poul Nyrup tiltrådte (25-1-1993) og til Lille-Lars formentlig må slippe tøjlerne, og det er måske også på tide at det kommer til at ske noget nyt.
Efter at have fulgt lidt med i debatten blandt både kommentatorer og politikere i dag så glæder det mig meget at flere af valgets hovedpersoner er meget enige om at der skal gøres op med blokpolitiken. Om det så er et udtryk for at valgets udfald umiddelbart ser ud til at være afgjort, når man ser på meningsmålingerne, er svært at sige, men det er i hvert fald en nærliggende konklusion.
Blokke eller ej, så synes jeg at det ville være en god udvikling hvis denne valgkamp fik lidt flere nuancer end de tidligere jeg har oplevet - der ER ganske enkelt flere nuancer end rød og blå når det kommer til at styre et helt land. Jeg håber også at journalisterne og de store horder af politiske kommentatorer er med på den, men personligt tror jeg at det er et forgæves håb. Det skyldes ganske enkelt at der er MEGET bedre fjernsyn i at lave "fløjvinklen" og trække alle linier så hårdt op som muligt....... desværre......
Uanset hvad så er der 20 interessante dage foran alle danskere. Jeg ved i hvert fald at jeg ser frem til at følge med i nogen af debatterne.
søndag, maj 29, 2011
21 km løb i regn og blæst
Succes! Storbæltsbroen blev besejret endnu engang og denne gang i noget bedre stil end sidst hvor det tog lige under 2 timer at komme fra Korsør til Nyborg. Personlig bedste tid på ½ maraton + målsætningen om at komme under 1 time og 40 minutter blev begge nået.
Det var dog ikke helt uden betænkeligheder. Løbemakkeren meldte fra på grund af en skade og vejret så ud til at blive, for at sige det på godt jysk, træls, så hvorfor i alverden skulle man trille til Nyborg for at løbe en tur over en bro?

Fordi man kan....og fordi broen er der!!
Afgang Århus omkring middag og turen til Nyborg gik uden problemer. Kl. 16.00 var der afmarch med sækkepibemusik til startområdet på broen. Det lykkedes mig at komme frem blandt det forrest startende - ikke at jeg havde nogen ambitioner om at følge med dem, men erfaringerne viser at der hurtigt bliver bedre plads mellem løberne helt fremme.
16.30 - BANG! Afgang! Vinden var heldigvis fra sydvest = overvejende medvind så det gik over stok og sten hele vejen over lavbroen, og jeg skal ikke sige mig fri for at det ikke var vældig rart med en usynlig hånd som skubbede da det begyndte at gå opad mod højbroen. Betydningen blev rigtig tydelig når man løb forbi en pylon eller en ankerblok hvor der pludselig var læ og man så skulle arbejde selv ;-)
Korsør - efter 1 time og 10 minutter kunne man så forlade broen og tage de sidste små 4 kilometer på villavejene og der var endda kræfter til overs til en lille slutspurt over målstregen - meget motiverende at se uret vise tiden 1.38.07 første gang man kunne tyde tallene, så derfor skulle den lige have det sidste. Selvom målet var at komme under 1.40 er det da sjovere at lande den på 1.38.something i stedet for 1.39.59. Min personlige sluttid blev 1.38.26 - YES!!!
Målstregen passeret, og pludselig lagde man mærke til at det faktisk regnede en del. Med logistikkaosset fra Øresundløbet sidste år i, om ikke frisk, så klar erindring var det bare med at komme mod Fyn så hurtigt som muligt inden der blev trængsel. Der ER nu ikke meget sjov ved at stå og vente på en bus i regn og blæst!
Kl. 19.05 var jeg så igen på motorvejen - denne gang i egen bil og med kurs mod Århus. Med i bagagen havde jeg 3 bananer, 2 P-tærter og 1 fantastisk oplevelse fra en regnvåd maj-lørdag i, omkring, og ikke mindst over Storebælt!
onsdag, maj 25, 2011
Hvor svært kan det være?
Meget! Det må være svaret. Sidste gang jeg skrev noget her var jeg meget kæk omkring at jeg nu ville til at blogge igen, og gerne lidt mere regelmæssigt. Det er tydeligvis ikke sket. Mangel på emner? Mangel på tid? Måske begge - kombineret med det faktum at meget foregår på Twitter og Facebook.
På det seneste har jeg haft en del dialog med kolleger om bloggens rolle, og der er ingen af os som er i tvivl om at webloggen stadig har sin (store) berettigelse, men blog-mediet er begyndt at blive mere "voksent". Forstået på den måde at man i dag forventer mere dybdegående indlæg på en blog end man gjorde tidligere. Der er naturligvis stadig plads til lidt om hvad man laver fra dag til dag, men den slags er mere eller mindre blevet afløst af statusopdateringer fra dette og hint.
Godt eller skidt? Der er ikke noget facit, men jeg tror der er mange der, akkurat som jeg, har oplevet at en blog ikke lige har været det vigtigste medie. Man har anerkendt mediet, men der er bare kommet noget andet ind fra højre som har taget dets plads. Derfor diskuterer vi nu ivrigt om det ikke er tid til at se lidt på bloggens rolle i det samlede billede.
Mange (mig selv inklusive) drives af interaktionen og det faktum at der er nogen som læser det man rent faktisk skriver, og her har Facebook og Twitter jo en klar fordel da det er meget hurtigere og du får også meget hurtigere respons, men ind i mellem er der også behov for at bruge lidt mere end 140 tegn på at fortælle noget - måske ikke så ofte som tidligere, men alligevel...
I skrivende stund sidder jeg i lufthavnen i Manchester og venter på et "askeforsinket" fly til Billund mens et stort Emirates fly triller forbi. I dag er der tid. Nu håber jeg så, igen, at jeg får taget mig sammen for hvor svært kan det EGENTLIG være?

mandag, september 13, 2010
Introducing: Connaxions
Som jeg skrev har jeg besluttet at tage bloggeriet op igen og det endda med eftertryk! Jeg har længe tænkt på at lave en 'professionel' blog for at skille det private fra det arbejdsmæssige og på den måde skabe endnu en mulighed for at interagere med ens netværk.
Det er nu sket. Efter at have brugt lidt tid på at sætte den op og forfatte de første indlæg går bloggen nu i luften. Den er på engelsk da jeg gerne vil kunne bruge den lidt mere internationalt så nu må vi se hvordan det kommer til at spænde af.
Du kan finde den på http://connaxions.wordpress.com
Den kommer primært til at handle om hvad jeg arbejder med - det vil sige alt online, men nok med en overvægt på intranet da det nu engang er mit primære felt. God fornøjelse med læsningen :-)
Ps. Jeg skal bestemt ikke udelukke at Risgaard Bloggen ikke også kommer til at indeholde et indlæg eller to om onlineverdenen....

Abonner på:
Opslag (Atom)