mandag, august 14, 2006

Bergen, Brann, Bjerge, Birmingham og Bush

Sidder netop nu og ser George Bush tale om hvad de vil gøre for at stoppe kampene i Israel og Libanon samt hvad de gør mod terroren. Det er jo næsten bedre end stand up at se ham på slap line når der ikke er en spindoktor som har skrevet svar til ham. Det er en gåde hvordan en mand som tydeligvis ikks aner hvad han taler om kan styre verdens eneste supermagt. Jeg synes faktisk det er skræmmende!!!

Nå, ellers er jeg kommet retur til UK efter noget af en rejse hjem. Først var der problemer med bagagebåndene i Kastrup, men det var til at leve med da jeg havde masser af tid. Flyveturen gik fint men da jeg så landede i Birmingham var togene aflyst pga vedligeholdelsesarbejde. Det betød så at man skulle med bus til Rugby over Coventry og så med toget derfra. Fint nok. Det var bare knap så fint at busturen tog 1½ time. Da vi så nåede Rugby var toget til MK så lige kørt så jeg kunne pænt vente næsten en time mere. I det hele taget kom turen fra Birmingham til at tage 3½ time. Normalt tager den 40 min. med toget! Nok meget godt at jeg ike skulle nå noget og var for træt ovenpå lørdagens festligheder til at være rigtig irriteret over tingenes tilstand.

Ellers gik denne anden etape af ferien med et smut til Norge for at besøge Hnerik i Bergen. Det var hyggeligt. Jeg ankom torsdag uden det store halløj. Fredag gik vi så vidden (Fra Ulriken til Fløien) som er ca. 15 km og en rigtig fin tur. Der var tid til lidt pauser undervejs og derfra hjem og en relativt stille aften. Lørdag stod den på sejltur med "The White Lady" rundt på fjordene. Det var ikke verdens største oplevelse, men heller ikke helt ringe. Efter turen var det en tur på Dolly Dimples og får pizza og så ellers ud og kigge lidt på byen om aftenen indtil resten af selskabet ikke kunne klare mere.

Søndag var der så fodbold på programmet. Brann-Start på Brann Stadion. En lidt mystisk kamp uden det helt vilde, men det skal siges at de nordmænd forstår at sætte stemning på stadion.

Tirsdag var jeg en tur på Stoltzekleiven. Det er en trappe/sti op til Sandviksfjellet og jeg skal hilse og sige at det er noget af det hårdeste jeg har prøvet. Jeg mener nu nok jeg er i nogenlunde go' form, men jeg må sige at den tur var noget der trak tænder ud. Det lykkedes at komme til toppen og udsigten var bestemt værd at skrive hjem om. ca. 30 minutter om at komme op og ca. 20 om at komme ned......og på toppen møder man så en makker som pustende og kamp-svendende kommer op og konstaterer at han har klaret det på 16 minutter. Det er jo sygt...

Hjem igen onsdag og så lige et par dage i DK - ren afslapning - bestemt ikke tosset. Nu er det så bare i gang igen, men det klarer man vel også.

....og så vil jeg da lige nævne at jeg for første gang kom rundt om "min" sø på under 18 min. Helt præcist 17.47 - rigtig fedt!

Ingen kommentarer: