søndag, juli 30, 2006

BIMS og Biler

Weekenden har i høj grad stået i bilernes tegn ikke mindst takket være en lørdag hvor den helt store oplevelse var et besøg på British International Motorshow (Derfor BIMS...) hvor der i hvert fald var masser af dem. Det foregik i ExCeL London så jeg var hjemmefra kl. 9 og i London kl. 10. Efter et lille stop i Islington, hvor jeg lige ville se Chapel Market i aktion - hvilket kun forstærkede indtrykket af at Islington er et aldeles charmerende område, var jeg tilbage på toget til Bank og derfra med DLR til udstillingen.

Den fyldte naturligt nok hele ExCeL hvilket vil sige 2 store - meget store - haller plus lidt udenfor. Lige ved indgangen startede det hele med Mini, BMW og Rolls-Royce. Ingen af dem var nu noget særligt. OK, En Rolls-Royce Phantom er da en fin bil, og man kan også godt blive vant til at sidde i en BMW M6, men det var ikke her det nye skulle komme fra. Måske lige med undtagelsen af Mini som havde en konceptbil med. Det var nu mere eller mindre en Cooper hvor man havde skruet en spoiler og nogle ekstra lygter på - mere sjælden end køn...


Indenfor startede det ud med Peugeot som var hurtigt overstået - med undtagelse af deres 907 koncept-bil. Måske den mest "realistiske" af alle konceptbilerne. Derefter var det Opel (eller Vauxhall som de hedder herovre) som lancerede den nye Corsa og det ser ud til at være en lækker lille bil. De havde også en Astra TwinTop med som er deres bud på en CC (Coupe-Cabriolet) og den er meget vellykket. Måske den bil, sammen med en Seat Leon Cupra, som jeg helst ville være kørt derfra i - vel at mærke hvis vi holder os til de realistiske...

Ud over det var der den ny Ford S-Max som nok skal blive et hit. Ford havde også slæbt en Focus CC med. Ved ikke rigtig hvad man skal synes, men den burde de nok ikke have lavet.

Nissan og Mazda havde begge koncaptbiler med som bare viser at der sidder nogen og designer biler som bestemt ikke har hovedet skruet på som os andre (Billede af en Nissan Urge herunder). Citroen (Billede af en C-Buggy herunder) og Mercedes/Maybach kan også være med der...!

Citroen C-Buggy (koncept)

Nissan Urge (Koncept)


I den dyrere/sjovere ende var Aston Martin, Jaguar, Bentley, Lotus, Lexus , etc. også med. Masser af flotte biler men ved de dyrere var der lange køer så ved de fleste gad jeg ikke stå i kø. Man kunne jo sagtens se dem på afstand og det var langt fra alle steder hvor man kunne komme ind i bilerne. Jeg nåede dog lige at hoppe ind i en Jaguar X-type, en Morgan og en Lotus Excige. Morgan'en ser noget videre gammeldags ud og når man er vant til moderne biler virker alting da også helt forkert. Jeg tror den skaæl ud på vejen før man får en fornemmelse af hvordan den egentlig er. Jeg var ikke umiddelbart imponeret. Lotus laver nogle rigtig sprøde biler, men det må tage måneder at lære at komme yndefuldt ud og ind af sådan en!!! Det kræver lidt akrobatik at komme ned i en bil som vel næppe er ret meget mere end en meter høj og hvor du sidder ca. 15 centimeter over asfalten. Jeg præsterede da at komme i klemme i døren på vej ind og nærmest vælte ud af den - godt der ikke var nogen som så det :-)

Tilsidst vil jeg lige nævne de to største biler jeg har set. Først en Chrysler 300C - en ufattelig stor stationcar - ikke særlig køn - bare stor og ikke mindst lang! Den anden var en konceptbil fra Maybach (Mercedes' luxusmærke - som om en Mercer ikke var luxuriøs nok) med navnet Excelero. 2,6 tons bil og på størrelse med et mindre parcelhus. Ville nok koste det samme som to hvis den kom på gaden...!

Maybach Excelero

Der er flere billeder på Flick. Faktisk er der 86 stk - link til højre...

Efter at have kigget på biler var det tilbage til City hvor jeg lige daffede lidt rundt. Som så mange andre har jeg lige set Da Vinci Mysteriet så jeg ville lige se om jeg ikke kunne finde den der tempelkirke og det lykkedes, men det er ikke sådan lige til eftersom den ligger godt gemt af vejen. At den er lukket og vil være det indtil September er så noget andet. Derfra langs Themsen og til Covent Garden og i et par butikker inden jeg vendte snuden mod MK igen hvor Alfaen stod og ventede. Et eller andet sted var det rart at man ikke skulle hjem til en Renault Clio 0,3 eller en Peugeot 206 Snork... :-)

Dagen i dag er gået med at pakke og et lille smut ud og handle de sidste småting, og for lige at spinde en fin ende på en weekend med masser af biler kunne jeg så lige se endnu et fremragende afsnit af Top Gear med d'herrer Clarkson, May og Hammond i absolut topform. Jep - uden nogen sammenligning det bedste (bil)program på TV i øjeblikket.

...og i morgen er det så til Danmark og torsdag til Norge.

tirsdag, juli 25, 2006

Dagens Citat

Your life is shaped by the opportunities you turn down as well as by the ones you seize
- Bill Clinton (My Life - p. 194)

Dansk: Dit liv er bliver formet af de muligheder du siger nej til såvel som dem du tager.

mandag, juli 24, 2006

Fra København til London

Så er der billeder fra min seneste flyvetur. Se link i højre side ved de andre Flickr-links. Der er lid af hvert fra Danmark, Tyskland, Holland og England.

Sikke en mandag...

Så er endnu en weekend gået. Denne gang uden de store begivenheder. Det blev til lidt futten rundt i byen og lidt havearbejde og ellers en del tid på langs eller i haven med en bog. Det var vist tiltrængt efter landslejren og efter at skulle i gang på arbejde igen. Torsdag-Fredag havde jeg i hvert fald et akut anfald af hvad man herovre kalder "Post Holiday Blues" - Det er den med at man kommer på arbejde og alt bare er noget skidt og man bruger det meste af tiden på at spørge sig selv hvorfor man gider...!

Nå - Sikke en mandag! Den startede sådan set meget normalt med at komme op og sår'n men kunne bilen starte? Nej!!! Sådan en skrotbunke! Jeg bandede lidt over den - råbte lidt af den og endelig ringede jeg til kontoret hvor jeg fik fat i Nick og så grinede vi lidt af den og det var åbenbart det der skulle til. Den startede men fortalte mig at der var et eller andet check den ikke kunne lave og jeg skulle køre den til forhandleren.

Så er vi lissom i gang på den mest ringe måde jeg længe har oplevet.

Dagen blev dog langsomt bedre. Først ved at jeg havde taget en pose Super Piratos med på arbejde og lagt på mit bord. Først tog Nick en og derefter kom Michelle forbi. Jeg skal være ved at der kom nye udlægninger af smagen fra Michelle ("That is the most foul and horrid taste EVER!!! It is just wrong...") og Nick satte ny rekord i antallet af underlige ansigtsudtryk på kortest tid. Jeg morede mig kosteligt!

Sen frokost på pubben og Alfaen brokkede sig stadig og ville til forhandleren. Jeg fik en ide om at det måske var batteriet som det var galt med. Efter arbejde kørte jeg en tur til Buckingham og tilbage for at køre lidt strøm på og nu vil den ikke til forhandleren mere. Nu ser vi i morgen men der er noget der tyder på at den bare gerne vil noget mere ud :-)

Prikken over I'et var så at komme hjem og løbe en tur rundt om søen hvilket endte med at foregå i ny rekord på 18.30 - Super!

...og nu ser jeg frem til hvad resten af ugen har at bringe. Lørdag har jeg en plan om at tage til London og kigge lidt nærmere på The British International Motorshow, men indtil videre er det kun en plan. Mere om det senere - på mandag måske :-)

fredag, juli 21, 2006

Wroom - Wroom!!!

Kan lige meddele at jeg er blevet cool kørende! 1 stk. Alfa Romeo 156 til låns på ubestemt tid. Nu ser vi hvor længe. De har haft en vane med at skille sig af med firmabilerne når jeg er væk så nu ser vi om den er her når jeg kommer tilbage mandag den 14/8.

torsdag, juli 20, 2006

Kan du holde varmen?

Det er i hvert fald ikke noget problem her i England. Her er hedebølge og i går nåede temperaturen i Milton Keynes 34 grader. Det var den varmeste juli-dag nogensinde. Jeg læste i Evening Standard på vej fra lufthavnen at der havde været 47 grader i undergrundsbanen om mandagen og i busserne var der målt op til 52 grader. Det er lidt vildt og der var nu også pænt varmt i undergrunden - at det så var myldretid da jeg skulle igennem byen var ikke med til at gøre det meget bedre.

Jeg er retur i UK efter et par uger i Danmark som primært blev brugt på en græsmark lidt uden for Silkeborg, men det kan du læse mere om et andet sted på siden i en tidligere post.

I mandags stod den på det store gokart ræs og det var, som altid, rigtig sjovt. Arne (også kendt som Den evige to'er) blev nummer tre - undertegnede nappede 2. pladsen. 1. pladsen gik til Martin. Det er snart ved at blive en vane, men det må der gøres noget ved næste gang. Jeg kan lige hilse og sige at det var fint at køre om sommeren. Masser af varme i dækkene og så er det bare fuld skrue hele vejen rundt!

Nu er det så tilbage i UK i 1½ uge. Jeg kommer til Danmark igen den 31/7 også går turen videre til Norge. Planen var egentlig at jeg skulle have været hjem et par dage før, men de engelske togarbejdere har besluttet at strejke så jeg har valgt at vente med at rejse til de er færdige med det pjat. Det er i det mindste fint at de lige fortæller det et par uger inden man skal afsted...

Slutteligt vil jeg lige sige at jeg har lidt billeder fra flyveturen herover som jeg lige skal have lagt på nettet, men der kommer nok lige til at gå en dag eller to. Med andre ord - kom endelig forbi igen.

tirsdag, juli 18, 2006

Vi får lov at glemme tid og sted - bare nyde dagen og vejen...

Allerførst. TAK! for et par fantastiske uger på Sletten til alle deltagere i FDFs landslejr! 12 dage med fint vejr (for det meste) og mange sjove oplevelser og en rigtig god stemning. Det kan bestemt anbefales. Det eneste som er lidt ærgeligt er at jeg ikke lige nåede så meget rundt på lejren, men sådan skulle det være denne gang. Skylder måske lige at sige at overskriften er fra landslejr sangen og den passer nu meget godt på hvad der foregår sådan et sted.

Lejren har naturligvis været det vigtigste i de sidste par uger. Flot vejr i begge ender men med lidt skummelt vejr ind i mellem - især tirsdag. Det var fridag så der var jeg lige ude og se om verden stadig eksisterede og det kan jeg hilse at det gør den. På vej tilbage var der god gang i det store lejrbål og det var ret fedt at høre 13000 mennesker synge for fuld hals sådan lidt på afstand!

Hjem fra lejren om fredagen og en tur i Rottefælden lørdag. Det var rigtig hyggeligt omend revyen ikke var den bedste jeg har set. Der var lyspunkter men generelt synes jeg den var lige lovligt langt under bæltestedet det meste af tiden. Det er lidt synd, men det kan jo ikke blive lige godt hvert år. Jeg skal være ved at jeg mener de manglede Arne Lundemann i forhold til de sidste år. Det var så 4. år i træk jeg var med der og det er en tradition som jeg vil prøve at holde ved lige. Man kan godt se at gennemsnitsalderen er lidt høj, men det vil være synd hvis revy-traditionen får lov til at dø. Det tvivler jeg nu på, men hvis man selv kan gøre lidt for det er det bestemt det værd.