Det er i hvert fald ikke noget problem her i England. Her er hedebølge og i går nåede temperaturen i Milton Keynes 34 grader. Det var den varmeste juli-dag nogensinde. Jeg læste i Evening Standard på vej fra lufthavnen at der havde været 47 grader i undergrundsbanen om mandagen og i busserne var der målt op til 52 grader. Det er lidt vildt og der var nu også pænt varmt i undergrunden - at det så var myldretid da jeg skulle igennem byen var ikke med til at gøre det meget bedre.
Jeg er retur i UK efter et par uger i Danmark som primært blev brugt på en græsmark lidt uden for Silkeborg, men det kan du læse mere om et andet sted på siden i en tidligere post.
I mandags stod den på det store gokart ræs og det var, som altid, rigtig sjovt. Arne (også kendt som Den evige to'er) blev nummer tre - undertegnede nappede 2. pladsen. 1. pladsen gik til Martin. Det er snart ved at blive en vane, men det må der gøres noget ved næste gang. Jeg kan lige hilse og sige at det var fint at køre om sommeren. Masser af varme i dækkene og så er det bare fuld skrue hele vejen rundt!
Nu er det så tilbage i UK i 1½ uge. Jeg kommer til Danmark igen den 31/7 også går turen videre til Norge. Planen var egentlig at jeg skulle have været hjem et par dage før, men de engelske togarbejdere har besluttet at strejke så jeg har valgt at vente med at rejse til de er færdige med det pjat. Det er i det mindste fint at de lige fortæller det et par uger inden man skal afsted...
Slutteligt vil jeg lige sige at jeg har lidt billeder fra flyveturen herover som jeg lige skal have lagt på nettet, men der kommer nok lige til at gå en dag eller to. Med andre ord - kom endelig forbi igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar