Man sidder jo indenfor det meste af tiden alligevel. Ellers er det ikke fordi der sker det store her. Vi er ved at være klar med en ny engelsk hjemmeside men det er også mere eller mindre det. Hvis vejret ellers vil så står den på London på lørdag. Målet er Tate Modern og ud over det så tager jeg det som det kommer.
Jeg har fundet mig en fin lille løberute så jeg er begyndt at løbe igen. Den tager lidt over 20 min men jeg er heller ikke i form. Når det kommer skulle den gerne komme under 20 minutter. Et ekstra plus er at det er rundt om en sø så der kan man udvide den efter behov. Man snupper bare lige en ekstra tur.
Forresten - En advarsel mod "House of Flying Daggers" (eller som Jenny kalder den: "House of Flying Whats-it..."). Hvis du syntes "Crouching Tiger" var fantastisk både mht. billeder og historie, og at Hero havde en lidt tynd historie men næsten var flottere rent visuelt så er det sandsynligt at du vil blive skuffet.
Ufattelig tynd historie - meget shakespeare'sk men uden intensitet. Visuelt OK men ikke fremragende. 4 på en skala fra 1-10. De tre får den for slowmotionscenerne som er flotte og den sidste for den kvindelige hovedperson :-)
Det ligner lidt at man har prøvet at please Hollywood og det duer ikke i den kinesiske fortællestil.
Over and out.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar