Så er jeg tilbage i Danmark. Turen hjem var ganske begivenhavdsløs så det var lige som det skal være. Det eneste som gav anledning til lidt undren var at min kuffert vejede 30,9 kg og der var ikke så meget som et løftet øjenbryn ved check-in. Det er trods alt over 10 kg mere end jeg må have med. Jeg undrer mig lidt over hvorfor de overhovedet har de regler når de alligevel ikke bliver overholdt.
Fredag var vi et smut i byen for at sige ordentligt farvel til Naoki og jeg. Det var en vældig omgang! Vi startede på restaurant hvor vi fik lidt øl og noget mad og derefter var det på bar et par forskellige steder. Jeg skal indrømme at hukommelsen er lidt tåget sidst på aftenen, men jeg kan da huske at jeg blev væk fra de andre og så blev jeg enig med mig selv om at tage hjem. Der var klokken også ca. 2.30 og jeg skulle op ved en 6.30 tiden for at komme til lufthavnen i ordentlig tid.
Det gik, som nævnt, uden problemer. Nu er jeg så i Odense og er ved at gøre klar til at skulle til Italien hvor jeg kommer til at være de næste par dage. Onsdag er jeg atter i landet og denne gang skulle det gerne blive lidt mere permanent.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar