torsdag, maj 18, 2006

Denmark here I come...

Så nærmer det sig med hastige skridt at jeg skal på endnu et lille visit i Danmark. Det bliver kun lige en uges tid, men der er allerede fyldt godt op i kalenderen hvilket bestemt ikke er nogen dårlig ting.

I går var jeg en tur i London til seminar ved RIBA (Royal Institute of British Architects...eller sådan noget....). Det var nu ikke voldsomt interessan. Det mest interessante var at man fik et eksempel af deres seneste undersøgelse som viste hvordan planlæggere søgte informationer - så det var nu et ret lille udbytte.

Ud over det var der fyldt med Arsenal fans. Jeg var lige en tur på Waterloo station for at kigge nærmere på Eurostar-toget som jeg regner med at tage når jeg skal til Frankrig næste måned. Der var ikke meget og se og de havde sikkerhedsvagter ved rulletrappen som lige skulle høre hvad man skulle....! Derfra et smut til Canary Wharf uden nogen egentlig grund andet end at tage en tur med Docklands Light Rail eftersom jeg skal med det skidt når jeg kommer tilbage til UK.

Jeg flyver nemlig til London City Airpoort. Jeg vil finde ud af hvorfor man sjældent hører om den. Der må næsten være en grund, men mere om det senere.

Fra London var det hjem og se fodbold. Hørte at billethajerne udenfor stadion tog £3000 for en billet!

OK kamp men en lidt rigeligt bitter Thierry Henri hvis du spørger mig. Du kan diskutere udvisningen af Lehmann fra nu og til næste jul, men en forkert kendelse? Mener jeg ikke. Arsenal gjorde en god figur, men det var en fortjent sejr. Dog skal der ikke være nogen tvivl om at det ville have været en fantastisk kamp hvis det havde været 11 mod 11 men sådan skulle det ikke være.

Ingen kommentarer: