onsdag, december 20, 2006

Risgaard bloggen proudly presents Donavon Frankenreiter

Jeg sad i går og kom i tanke om et tip jeg havde fået om en gut der hedder Donavon Frankenreiter og efter lidt roden rundt fandt jeg hans musik og lad mig sige det med det samme: Jeg er imponeret! Det var det hele værd :-)

Hvem er han så? Kort og godt er der tale om en 34-årig amerikansk singer-songwriter nærmere bestemt fra Downey, CA (hvor det så end er henne i Californien). Han har indtil videre udgivet to albums i hhv. 2004 (Donavon Frankenreiter) og 2006 (Move by Yourself).

Skal han sammenlignes med noget så vil jeg sige at vi befinder os i krydsfeltet mellem Jamiroquai, John Mayer og Jack Johnson. Hans stemme lyder mest som John Mayer - måske lidt mere upoleret. Musikken er meget i stil Jack Johnsons men med "undertoner" som har meget af den samme lyd som Jamiroquai - altså sådan lidt funky lyd. Det sidste er især tydeligt på det nyest album hvor de første numre lige har fået en god portion funk.

Kan du lide Jack Johnson (som for øvrigt er hans gode ven) er jeg sikker på at det her lige er noget for dig. Kort og godt.

Du kan læse mere om Donavon Frankenreiter på hjemmesiden som du finder et link til i højre side.

PS: Tak til Karena S. for anbefalingen :-)

Ingen kommentarer: