HGW XX/7 - Das Leben der Anderen.

Denne gang er det en film som finder vej til Risgaard bloggen og som det hele kommer til at handle om. Kald det blot en anmeldelse hvis du har lyst.

Kort og godt handler det om den relativt nye tyske film "Das Leben der Anderen" som jeg forleden brugte 132 minutter i selskab med. Jeg havde været så "heldig" at låne mig frem til en version købt i Tyskland hvilket så igen kom til at betyde at den var uden undertekster. I det store hele gav det ikke de store problemer, men jeg skal da være ved at det lige tog halv times tid før jeg var ved at være oppe i tempo.

Da det var nået så var det ellers en filmoplevelse af de store.

Kort og godt handler filmen om DDR og hvordan regeringen og navnligt STASI holder befolkningen under kontrol med lige dele overvågning og frygt. Filmen følger den ensomme Hauptmann Wiesler som overvåger en forfatter og digter og hans kæreste. Langsomt bliver han suget ind i hans dette liv som han næsten kommer til at leve i stedet - deraf titlen - og da den overvågede begynder at skrive kontroversielle artikler som følge af en vens selvmord bliver det mere interessant.

Nettet begynder langsomt at strammes som det jo stort set altid gør i den slags film, og hvordan det ender vil jeg naturligvis ikke komme ud med her - det er noget som jeg oprigtigt mener man selv skal se.

Det er kort og godt en fin film om medmenneskelighed midt i en tilsyneladende trøstesløs situation. Det er set før, men kombineret med hvad jeg vil tro er en realistisk skildring af DDR tiden tegner det et billede af en tid som ikke er så langt væk, men også af mennesker og viljestyrke. Skulle den gå hen og nappe en Oscar er det bestemt meget fortjent.

Min vurdering på en skala fra 1 til 10: Et klart 10-tal. Den bedste tyske film jeg til dato har set - ikke lysår bedre end "Der Untergang" men dog bedre.

Afslutningsvis lige en lille politisk morsomhed fra filmen - måske ikke verdens sjoveste - men i den rette sammenhæng er den nu ret skæg.

Erik Honecker stod op en morgen og åbnede vinduet og så solen. "God morgen, sol!", sagde han. "God morgen, Erik" svarede solen. Til middag åbnede han igen vinduet og hilste "God middag, sol" og solen svarede "God middag, Erik". Da Honecker kom hjem om aftenen kiggede han igen ud af vinduet og sagde "God aften, sol", men denne gang svarede solen ikke. Han forsøgte igen "God aften, sol" og denne gang svarede den "Hold din kæft Erik, Jeg er i vest nu!"